Caféer, tablaos og et teater
En kort historie om flamenco i Madrid
Fra en avisartikel i 1847 til cafés cantantes, den første tablao i 1954 og et teater for sig selv — hvordan flamenco kom til Madrids scener.
Reservér din plads i Malasaña ↗Første omtaler i pressen
Comunidad de Madrid placerer de første dokumentariske referencer til flamenco som musikgenre i byens presse i midten af 1800-tallet. Den 6. juni 1847 brugte avisen El Espectador ordet flamenco om en performer i en artikel med titlen "Un cantante flamenco". En første reference til flamencomusik optræder i La Nación den 18. februar 1853. Kunstformen kom fra Andalusien, men Madrid skrev tidligt om den.
Cafés cantantes
I takt med at 1800-tallet skred frem, vurderede den kulturelle elite flamencoen som uværdig til teaterscenerne, og den flyttede ind i cafés cantantes, blandt dem San Fernando og Café de Marte. Her blev kunstnerne professionelle, og sangerinden La Niña de los Peines debuterede på Café Brillante. Sevilla havde sin egen cafékultur: i 1881 åbnede Silverio Franconetti byens første café for flamencosangere. Disse caféer formede den professionelle kunstner.
Fra café til tablao
Den første tablao i Spanien var Zambra, som åbnede i Madrid i 1954 ifølge Comunidad de Madrid. En tablao er et sted, hvor der opføres flamencoshows, og ordet betegner også flamencodansgulvet. Andre tablaoer fulgte efter, og Comunidad siger, at Madrids flamenco ikke kan forstås uden Teatro Pavón og Zambra. De gav byen en fast, billetbaseret måde at høre og se kunstformen på.
Madrids egen lyd
Madrid udviklede sin egen flamenco-karakter. Comunidad de Madrid siger, at distriktet Caño Roto i Carabanchel lagde navn til Caño Roto-lyden, et betydningsfuldt bidrag til genrens historie. I 1980'erne og 1990'erne nåede kunstnere som Paco de Lucía, Camarón og Enrique Morente spillesteder, der havde været flamencoen fremmede, blandt dem Teatro Real.
Danseakademier og scenen
Comunidad de Madrids udstilling betragtede byens tablaoer, dens cafés cantantes og dens historiske danseakademier samlet, hvilket viser, hvor meget af Madrids flamenco der foregår uden for scenen såvel som på den. Lærere, elever og professionelle deler de samme kvarterer. Et teater, der også underviser, som Teatro Flamenco Madrid gør, hører til den tradition med læring såvel som opvisning.
At læse ordet først
Teatro Flamenco Madrid beskriver sig selv som verdens første flamencoteater, og Madrids turistråd gentager den beskrivelse. Læs det som spillestedets egen beskrivelse. Comunidad de Madrid nævner Teatro Pavón blandt de steder, uden hvilke Madrids flamenco ikke kan forstås, så flamencoen har haft teaterscener i byen før. Det, et dedikeret flamencoteater tilbyder, er en scene bygget op om én kunstform, hele året.
Kulturarv, dobbelt op
UNESCO optog flamencoen på sin liste over menneskehedens immaterielle kulturarv i 2010. I 2024 erklærede Comunidad de Madrids regeringsråd flamencoen i regionen for en kulturarv af interesse for den immaterielle arv ved dekret 10/2024 af 31. januar. En udstilling i 2024, der løb fra 9. februar til 17. maj, dækkede flamencoens historie i Madrid med mere end 150 genstande, herunder tøj, der havde tilhørt Camarón, Enrique Morente og Paco de Lucía.
Et teater for sig selv
Teatro Flamenco Madrid holder til i en bygning med sin egen teaterhistorie. Teatro Alfil på Calle del Pez 10 åbnede som Cine Pez i 1948 og blev et lille teater i 1971. Flamencoteatret delte sin programrække i syv år, og i september 2024 overtog det fuld kontrol over rummet. Det beskriver sig selv som verdens første flamencoteater, en påstand byens turistråd gentager. Uanset rangeringen har den form, der engang undgik teaterscener, nu en.
Kilder